Stjal roller fra ældre skuespillerinder
Anne Hathaway har taget roller fra ældre skuespillerinder. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Anne Hathaway taler ud om konkurrencen i filmbranchen. Hun beundrer de rutinerede skuespillere.
Der er rift om filmrollerne i Hollywood, og alle kneb gælder. Det fortæller skuespillerinde Anne Hathaway i et interview med det amerikanske medie Empire Magazine.
Men den 32-årige skuespillerinde er ikke bekymret over konkurrencen i filmbranchen. Hun har accepteret vilkårene, som de er, især da hun selv har udnyttet smutvejene til fulde.
For i Hollywood tager yngre skuespillerinder de gode roller fra de ældre.
- Jeg kan ikke klage over det, fordi jeg har selv nydt godt af det. Da jeg var i mine unge tyvere, kunne jeg få roller, som var skrevet til kvinder i halvtredserne. Nu er jeg i trediverne, og så tænker jeg: Hvorfor fik den 24-årige pige den rolle? Siger Anne Hathaway og fortsætter:
- Jeg var den 24-årige engang. Jeg kan ikke være sur over det, sådan er branchen bare, siger "The Devil Wears Prada"-stjernen.
Dog fortæller filmstjernen, at hun er vild med at arbejde med rutinerede og mere erfarne skuespillere. Især nu, hvor hun har fået lov til at arbejde side om side med den ikoniske skuespiller Robert De Niro i filmen "The Intern".
- Det er altid sjovt at arbejde med erfarne skuespillere. Skuespillere, hvis arbejde man respekterer. Alder er ligegyldigt. Når man arbejder sammen med en som Robert (De Niro, red), så får du sådan en bred vifte af læring til at blive bedre selv, fortæller den Oscar-vindende Hathaway til Empire Magazine.
"The Intern" har premiere til oktober.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker