Stjerne fornyer bryllupsløfterne til 26 år yngre kone
Rod Stewart og Penny Lancaster-Stewart har to børn sammen. Foto: /ritzau/AP/Jeff Spicer
/ritzau/AP/Jeff Spicer
Sangeren Rod Stewart giftede sig med modellen Penny Lancaster-Stewart i 2007. Nu har parret fornyet løfterne.
Kærligheden blomstrer stadig mellem rockstjernen Rod Stewart og modellen Penny Lancaster-Stewart.
Parret kunne fejre tiårs bryllupsdag den 16. juni, og den 28. juni fornyede det bryllupsløfterne ved en udendørs ceremoni i Essex i England, hvor det bor.
I anledning af den romantiske mærkedag har avisen Hello! Magazine nu delt en række officielle billeder fra parrets store dag.
- Penny er hele min verden. Sikke en pige. Jeg elsker hende mere end nogensinde, hvis det overhovedet er muligt, siger Rod Stewart til avisen.
- Kærlighed betyder mange forskellige ting for alle mennesker, men for mig handler det om at have lyst til at dele alt med den person, man elsker, lyder det fra sangeren.
Også Penny Lancaster-Stewart udtrykker sin kærlighed i interviewet med magasinet og fortæller, at den nye ceremoni var en smuk måde at markere bryllupsdagen på.
- At kunne reflektere over de ti år og sige disse ord til hinanden og stadig vide, vi mener dem, er meget vigtigt.
Den 72-årige musiker og den 46-årige model mødte hinanden i 1999 og giftede sig efter otte års forhold.
Parret er forældre til Alastair på 11 år og 6-årige Aiden. Desuden har Rod Stewart seks andre børn fra fire tidligere forhold.
Den ældste er født, otte år før at Rod Stewarts nuværende kone kom til verden.
Se nogle af billederne fra parrets store dag her: http://www.hellomagazine.com/celebrities/2017070240288/rod-stewart-penny-lancaster-renew-wedding-vows/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned