Stjerne-rapper beordret i vredesterapi
Foto: Polfoto/Julio Cortez
Polfoto/Julio Cortez
Rapperen Kanye West er blevet et endnu mere yndet mål for paparazziene, efter han er begyndt at danne par med realitystjernen Kim Kardashian.
Men sidste år endte det galt, da stjernerapperen fik nok af forfølgelsen og overfaldt en fotograf i lufthavnen LAX i Los Angeles.
Mandag afgjorde en dommer, at West skal afsone en betinget dom på to år for overfaldet. Med dommen følger også samfundstjeneste og et terapiforløb, hvor rapperen skal lære at håndtere sin vrede. Det skriver Reuters.
Fotografen, Daniel Ramos, mødte op i retten i Los Angeles sammen med sin advokat Gloria Allred, mens den 36-årige rapper var repræsenteret af sin advokat Blair Berk.
Helt præcist skal Kanye gennemføre 240 timers samfundstjeneste og deltage i 24 terapitimer. Desuden skal rapperen igen i retten den 17. juli 2014 for at følge op på afsoningsforløbet.
West og Kardashian blev i juni forældre til en lille pige, som har fået navnet North West. Parret har for nylig offentliggjort deres forlovelse og er i gang med at planlægge bryllup.
Newspaq
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet