Stjerne-sangerinde: Jeg holdt øje med Medina
Britiske Jessie J. havde udset sig to danske kunstnere, som hun gerne ville se optræde i Tivoli lørdag aften. Foto: free/Jordan Strauss
free/Jordan Strauss
Sangerinden Jessie J. holdt lørdag aften i Tivoli ekstra godt øje med to danske kunstneres optrædener.
Da hitmagerne Christopher og Medina lørdag aften optrådte på scenen i Tivoli i anledningen af radiostationen The Voices 30-års fødselsdag, var det ikke kun hvinende teenagepiger og glade musikgæster, som havde ventet spændt på de to sangeres show.
Også aftenens helt store, udenlandske hovednavn, britiske Jessie J., glædede sig til at se, hvad de to sangere ville levere på scenen. Det fortæller hun til Newspaq.
- Jeg har hørt, at Medina spiller i aften, og at hun er en stor popstjerne i Danmark. Og Christopher er den nye ting, så det er de to, som jeg ser mest frem til skal optræde, sagde Jessie J. inden koncerten.
Den mørkhårede sangerinde er kendt for at have produceret adskillige radiohits i samarbejde med andre kunstnere, og hun er ikke afvisende over for, at hun en dag indgår et samarbejde med en dansk kunstner. Og det kunne måske godt gå hen og blive enten Medina eller Christopher, afslører stjernen.
- Jeg vil være i mit omklædningsrum og holde øje med skærmen. Men for mig handler det hele om kunstnere, som dybest set er ægte kunstnere, så jeg ser frem til, hvad de kan, siger sangerinden.
Men hvis Medina eller Christopher skulle gøre sig forventninger om et musikalsk samarbejde med den storhittende popsanger, kræver det, at de kan levere foran et forventningsfuldt publikum.
- Jeg er meget kræsen, så jeg ville være nødt til at skulle se deres live-optræden. Hvis de kan synge live, er der større sandsynlighed for det, men hvis de ikke kan, så er det hundrede procent et nej, forklarer hun.
Tidligere har Jessie J. samarbejdet med internationale stjerner som Justin Timberlake, Nicki Minaj, Chris Brown og Miley Cyrus.
Newspaq
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker