Tirsdag er dagen, hvor den skandaleramte skuespillerinde Lindsay Lohan skal påbegynde afsoningen af sin fængselsdom. Men nu er Lindsay Lohan rendt ind i flere problemer.
Hendes stjerneadvokat Robert Shapiro har nemlig ifølge Los Angeles Times droppet hende som klient. Det er ellers ikke længe siden, at den berømte advokat tog Lindsay Lohan under sine vinger. I sidste uge indskrev skuespillerinden sig på en afvænningsklinik, der er grundlagt af advokaten, efter at han for nogle år siden mistede sin søn på grund af en overdosis.
Robert Shapiro, der er mest berømt for at få sportsstjernen O.J. Simpson frifundet for drab, meddelte i sidste uge, at han nu repræsenterede Lindsay Lohan, og at hun i øvrigt ville være samarbejdsvillig.
Lohan blev tidligere på måneden idømt 90 dages fængsel for to tilfælde af spritkørsel og et tilfælde af hensynsløs kørsel. Hun har tidligere fået en betinget dom, men da hun ikke mødte op til en stribe kurser i alkoholkontrol, faldt hammeren, og dommer Marsha N. Revel fastsatte straffen.
Tirsdag skal Lindsay Lohan så møde for dommeren igen med henblik på at blive sendt i fængsel eller anbragt på en afvænningsklinik under frihedsberøvelse. Men det bliver altså ikke stjerneadvokaten Shapiro. Ifølge Los Angeles Times vil Lindsay Lohan sandsynligvis slippe med at afsone en kortere straf på grund af overfyldte fængsler i Californien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker