Stjerneforfatter fortryder mord
Forfatteren J. K. Rowling ville nok have ønsket sig en tryllestav til at ændre plottet i sine egne bøger om "Harry Potter." Foto: AP/Lefteris Pitarakis
AP/Lefteris Pitarakis
Forfatteren til bøgerne om "Harry Potter" er ærgerlig over, at en ændring i historiens plot førte til et meningsløst litteraturmord.
Der gik en choksus gennem tusindvis af læseheste og fans af "Harry Potter"-bøgerne, da troldmanden og rektoren Dumbledore blev dræbt i romanseriens sjette bog.
Men selv om forfatteren J. K. Rowling tog livet af en af bøgernes mest elskede karakterer, er det ikke hans dødsfald, der gør mest ondt i forfatterpennen. Det er i stedet mordet på indehaveren af en iskiosk, skriver hun på sin hjemmeside pottermore.com.
- Jeg planlagde, at han skulle være ham, der skulle give Harry Potter sporene til slutningen af serien, så jeg etablerede ham ret tidligt, skriver Rowling og fortsætter:
- Problemet var, at da jeg skulle skrive de vigtigste dele i den sidste bog, kom jeg frem til, at en anden karakter var meget bedre til at formidle sporene, skriver Rowling, som derfor måtte tage livet af den oprindelige plotgiver.
- Han er den eneste karakter, jeg har en skyldfølelse over for, fordi det alene er min fejl, skriver den dedikerede forfatter om det meningsløse litteraturmord, som selv ikke et trylleslag ville kunne lave om på.
Til gengæld har hun adskillige pengesedler til at tørre øjnene med. De syv bøger om den bebrillede troldmand med lynet i panden har nemlig gjort Rowling milliardær.
Fans af hendes bøger kan i øvrigt se frem til tidligere julegaver i år. Rowling udgiver nemlig stadig små noveller om hele "Harry Potter"-universet.
Newspaq
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker