Han var spået en lovende fremtid badet i Hollywoods blitzlys, men den unge skuespiller Alex Pettyfer ønsker tilsyneladende ikke at blive fast inventar i den store filmindustri.
I hvert fald langer "I am Number Four"-stjernen i et interview med magasinet VMAN kraftigt ud efter det, ifølge ham, knap så glamourøse stjerneliv.
- Jeg giver ikke en skid for hele Hollywood-industrien. Jeg ville ønske, jeg havde nogle interessante historier om det at leve i L.A, men for det meste har man ikke noget fritid og tager bare hjem efter arbejde, siger han.
Den 21-årige skuespiller, der også har prydet reklamesøjlerne for Burberry, ligger højt på diverse lister over "gode skår", og flere instruktører har vist interesse for den unge Alex Pettyfer. Men noget kunne tyde på, at han allerede har fået nok.
- At være skuespiller i Hollywood er som at være i fængsel. Du ankommer og sidder din tid ud. Måske forsøger du at kopiere Johnny Depps karriere, og til sidst flytter du til Paris, siger han.
Engelskfødte Pettyfer dannede indtil for nylig par med sin skuespilkollega Dianna Agron. De to spiller over for hinanden i filmen "I am Number Four", og det var filmens instruktør, D.J Caruso, der opfordrede dem til at date.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker