Stjerner ærgrer sig over talkshow-chok
Den ikoniske talkshow-vært Jon Stewart stopper på programmet "The Daily Show. " Foto: AP/Marion Curtis
AP/Marion Curtis
Talkshow-værten Jon Stewarts annoncerede stop på "The Daily Show" har affødt mange øv-reaktioner på den ikoniske værts farvel.
Efter 17 år i stolen på det uhyre populære talkshow "The Daily Show" annoncerede Jon Stewart tirsdag, at han stopper som vært på programmet.
Stewarts balancegang mellem alvor, sjov og spydende satire har skabt en kæmpe fanskare, og blandt disse er der stor ærgrelse over stoppet på Twitter.
"Harry Potter"-forfatteren, J.K. Rowling, er én af de mange Stewart-fans, der ærgrer sig over meddelelsen.
- Jon Stewart forlader "The Daily Show", ét af mine favoritprogrammer nogensinde. Det er en stor nyhed at få over sin morgen-te, skriver hun og hashtager: "Britisk sorg."
"American Idol"-værten Ryan Seacrest har også kun stor beundring tilovers for sin værtskollega.
- Tak for alt du har gjort for at få os til at tænke, lære og grine, skriver han.
Is-kæden Ben & Jerry's sender også varme hilsner af sted til komikeren.
- Vi vil savne dig. Held og lykke på dit nye eventyr.
Også i Danmark er Stewarts farvel blevet modtaget med ærgerlige reaktioner:
- Vågner. Læser Jon Stewart stopper på "Daily Show." Går i seng igen, skriver P3-quizmasteren Kenneth K, mens komikeren Mette Lisby skriver:
- Øv! Kommer til at savne ham her.
Hos tv-kanalen Comedy Central, der står bag programmet, sender man Stewart af sted med en kæmpe hyldest.
- Stewart er et komisk geni, generøs med sin tid og talent, og han vil altid være en del af Comedy Central-familien, siger Michele Ganeless, chef for Comedy Central, i en pressemeddelelse.
Komikeren John Oliver erstattede i 2013 Stewart, der tog orlov for at instruere blandt andet den danske skuespiller Kim Bodnia i instruktørdebuten "Rosewater."
Se klippet på programmets officielle Facebook-side, hvor Jon Stewart annoncerer sit stop, her: https://www.facebook.com/thedailyshow?fref=nf
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker