Stjerner genindspiller julesang mod ebola
Sangeren Niall Horan fra One Direction ankommer her til det musikstudie i London, hvor den nye "Do They Know It's Christmas?"-sang blev optaget. Foto: Polfoto/Jonathan Short
Polfoto/Jonathan Short
En lang række musikere er gået sammen og har lavet et cover af sangen "Do They Know It's Christmas?" for at hjælpe ebola-ofre i Afrika.
En parade af superstjerner har aktivt meldt sig ind i kampen mod den dødelige ebola-virus, der for tiden hærger Vestafrika.
Musikere som blandt andre Bono, Sam Smith og One Direction udgør nemlig Band Aid 30, som har lavet en ny coverversion af det legendariske Band Aid-nummer "Do They Know It's Christmas?". Og sangens overskud går til at bekæmpe virussen, der indtil videre har taget livet af over 5000 mennesker på verdensplan.
Det skriver BBC.
Teksten til nummeret er lavet en lille smule om i forhold til originalen, og Bob Geldof, som i 1984 skrev den oprindelige sang, står også bag den nye version.
Foruden Geldof er U2-frontmanden Bono den eneste kunstner, som medvirker på både den oprindelige version og den nye ebola-julesang.
Store stjerner som blandt andre David Bowie, Phil Collins og Sting sang med på originalsangen fra 1984, mens nutidige superstjerner som Ed Sheeran, Chris Martin og Disclosure er med på Band Aid 30-produktionen.
Se stjernernes cover af sangen her: https://www.youtube.com/watch?v=zaf88ichm3o#t=0m16s
Og den originale version af nummeret her: https://www.youtube.com/watch?v=bjQzJAKxTrE
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde