Det var ikke kun designernes fantasifulde kreationer, der glitrede, da modeugen i New York i går lukkede ned. Flere celebre navne bidrog også til en glamourøs afslutning på den årlige begivenhed ved deres tilstedeværelse.
Blandt de fremmødte var blandt andre Janet Jackson, der var mødt op iført hvid skjorte, grå cardigan, sort nederdel og et kraftigt brunt læderbælte, der matchede hendes håndtaske. Jackson stillede op for fotograferne i forbindelse med præsentationen af Ralph Laurens forårskollektion for 2010.
Også den 19-årige countrysangerinde Taylor Swift havde lagt vejen forbi modeugen. Hun var med en dybrød lang kjole noget mere farvestrålende i sit tøjvalg end Janets mere afdæmpede look.
Taylor Swift er tilsyneladende glad for den røde farve. Forleden ved MTV's Video Music Awards lod hun sig også fotografere i en knaldrød kjole med bare skuldre. Swift var i øvrigt en af ugens hovedpersoner på celebrityfronten, da hun netop ved MTV's show kom i centrum, da rapperen Kanye West i en brandert flåede mikrofonen fra hende, da hun holdt takketale for prisen som bedste kvindelige videokunstner.
Modeugen i New York havde også royalt besøg i form af hertuginde af York Sarah "Fergie" Ferguson. Måske var hun i sit kjolevalg inspireret af myten om, at royalt blod er blåt. I hvert fald mødte hertuginden op i en lang azurblå kjole.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker