Stjernerapper forlover sig med kæresten
Rapperen Ludacris skal giftes med sin kæreste Eudoxie. Foto: Polfoto/Omar Vega
Polfoto/Omar Vega
Ludacris friede til sin kæreste Eudoxie Mbouguiengue i et privatfly, og hun sagde ja til rapperen.
Hans kunstnernavn kommer af det engelske ord "ludicrous", som på dansk betyder "vanvittig".
Og vanvittig er også det helt rigtige ord at beskrive den amerikanske rappers Ludacris' frieri til sin kæreste Eudoxie Mbouguiengue med.
Parret sad nemlig i et privatfly på vej fra Atlanta til Costa Rica, da ordene "vil du gifte dig med mig?" pludselig dukkede op på en mark under flyets vinger. Og det kunne Eudoxie altså ikke stå for.
- Hun sagde ikke ja. Hun sagde fandme ja!, skriver rapperen, der også spiller med i "Fast and Furious"-filmene, på sin Instagram-profil.
Og hans kommende kone brugte også det sociale medie til at udtrykke sin glæde over det kommende bryllup.
- Det er den bedste dag nogensinde sammen med mit livs kærlighed!, lyder beskeden således fra den nyforlovede Mbouguiengue.
Parret har været kærester siden 2009, og indtil videre har de ikke offentliggjort en dato for, hvornår brylluppet skal stå.
Se billedet af rapperens romantiske frieri lige her: http://instagram.com/p/xF9pOfQa2w/?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie