Sassoon skabte sig en formue ved at lancere en række hårplejeprodukter, efter han havde slået sit navn fast ved at revolutionere 1950'ernes opstyltede frisurer.
- Vores industri har mistet et visionært og kreativt geni, og verden har mistet et enestående menneske, siger Mark Hayes, direktør i firmaet Sassoon International.
Efter Vidal Sassoon med succes åbnede sin første frisørsalon i London i 1954, gik der ikke lang tid, før han spredte sine talenter med saksen ud til andre saloner rundt om i verden. Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene, at han skulle ende sine dage som rig og berømt.
Født af fattige forældre tilbragte den unge Vidal syv år på et jødisk børnehjem, fordi moderen ikke kunne forsørge ham, og faderen forsvandt med en anden kvinde. Under den arabisk-israelske krig i 1948 kæmpede han for Israel.
Hans liv blev skildret i en dokumentarfilm i 2010. Sassoon var gift fire gange og fik tildelt en orden af dronning Elizabeth i 2009. Gennem hele sit liv var han tilhænger af fodboldklubben Chelsea fra London.
Vidal Sassoon efterlader sig sin 20 år yngre hustru Rhonda og tre børn fra et tidligere ægteskab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned