Det var en stolt lillesøster, der kunne omfavne sin storebror efter fredagens premiere på "Vild med dans". Patrik Wozniacki opnåede nemlig aftenens højeste score til stor begejstring for lillesøster Caroline.
- Jeg synes, han klarede det så flot, lyder det fra tennispigen, der med sin stjernestatus kastede ekstra glamour over premiereaftenen.
Patrik Wozniacki og hans partner Claudia Rex fik 16 point af dommerne. Det var kun designer Christina Hembo og Thomas Evers Poulsen, der opnåede samme score.
Dommer Jens Verner bemærkede, at Patrik Wozniacki med sit mørke hår arrangeret i sideskilning lignede Superman-skuespilleren Christopher Reeve. En lighed, som lillesøster Caroline aldrig har tænkt over.
- Nej, men det er da kun positivt, at han ligner Superman. Så kan han jo komme og redde mig, hvis jeg har brug for det, fortæller Caroline Wozniacki.
Tennisstjernen kunne uden problemer få lov til at deltage i programmet, hvis hun ville. Men tenniskalenderen tillader hende ikke at være med. Det kan først komme på tale, når tenniskarrieren en dag er forbi.
- Det ved jeg ikke, om jeg vil. Lige nu er det hyggeligt at kunne støtte min bror, lyder det fra Caroline Wozniacki.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde