Store ændringer i Vild med dans: Nu skal tre par i finalen
Dommerne Jens Werner og Nikolaj Hübbe tager endnu en tørn, men mange andre ting er forandret i dette års "Vild med dans". Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Der bliver lavet om på flere ting, når den 15. sæson af "Vild med dans" løber over skærmen i år.
Som noget helt nyt vil der være hele tre par i finalen, når "Vild med dans" i år finder sin vinder. Det afslører programredaktør Thomas Richardt Strøbech ved et pressemøde i København onsdag eftermiddag.
Her er de 12 Vild med dans-par samlet for at møde pressen forud for det, der bliver den 15. sæson af showet.
- Vi har valgt, at der i år skal være fire par i semifinalen og tre par i finalen. Det vil give større spænding og gøre afgørelsen mere uforudsigelig, siger Thomas Richardt Strøbech.
Samtidig afslører han, at finalen igen i år vil komme til at foregå i Horsens.
Men finalen er ikke det eneste, der bliver ændret på i årets konkurrence.
TV2 vender nemlig tilbage til at lade parrene danse to programmer, før nogen bliver stemt ud.
Sidste år røg tv-værten Christian Bækgaard i første program, men i år skal deltagerne altså danse både en standard- og en latindans, før seerne skal skille sig af med et par.
Der er premiere på "Vild med dans" den 7. september på TV2.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker