Den 27-årige pædagog og stripper Katrine er blandt hovedpersonerne, når Kanal 4 den 17. august blænder op for endnu en sæson af reality-serien "Singleliv".
Seerne har i de tidligere sæsoner kunnet følge Katrines jagt på den eneste ene, og jagten fortsætter i den nye sæson. Det bliver blandt andet til en date på en militær forhindringsbane, oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse.
Også andre af de kendte ansigter fra de tidligere sæsoner, dukker op i de nye afsnit. 28-årige Brian fra Herning har fundet lykken sammen med sin Betina. De venter barn sammen, og der er dømt kirkebryllup.
Det er 8. sæson af serien, der blandt andre har fostret realitystjernen Sidney Lee, og som også har gjort nordjyden Martin fra Frederikshavn til et kendt ansigt.
I de nye afsnit møder seerne en ny Martin. Han er 20 år og bor i en københavnerlejlighed sammen med sine venner. Ligesom Martin fungerer vennerne som såkaldte scorecoaches.
De arbejder med at lære andre at score, men for Martins vedkommende er det ikke længere nok med tilfældige erobringer. Han søger den store kærlighed.
8. sæson byder også på et møde med den biseksuelle Sannie. Hun er tvivl om, hvorvidt hun skal satse på at finde den eneste ene blandt kvinder eller mænd.
Kanal 4 løfter på forhånd sløret for, at der kommer amoriner i luften, men om det bliver med en mand eller en kvinde, er indtil videre hemmeligt.
Første afsnit af den nye omgang singleliv sendes tirsdag den 17. august klokken 21.30 på Kanal 4.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker