Der er håb for de skuffede pigehjerter, hvis ejerkvinder ikke havde held til at få en billet til Backstreet Boys-koncerten i KB-Hallen den 6. december. Allerede dagen efter giver det amerikanske boyband koncert igen, og denne gang bliver det endda ganske gratis. Men det er nu ikke for de bankende pigehjerters skyld, at den populære gruppe spiller op på spillestedet Vega i København den 7. december. Det er for klimaets.
Samme dag begynder den store FN-klimatopmøde i København, og det er i den anledning, at de amerikanske superstjerner har sagt ja til at spille gratis, oplyser EU-Kommissionen.
Koncerten er et led i EU-Kommisionens "Play to Stop"-kampagne, som gennem en række koncerter skal få ungdommen til i højere grad at få øjnene op for klimaproblemet. Der vil blive udloddet 900 gratis billetter til koncerten. For at få fingrene i en billet skal man gå via hjemmesiden mtvplay4music.eu, hvor man fra den 12. til den 31. oktober kan lægge billet ind på billetterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde