Supermodel hopper sig fra dårligt humør
Foto: Colorbox
Colorbox
Det kan virke helt utænkeligt, at et menneske med den australske model Miranda Kerrs fysik kan være andet end glad i låget.
Men med en forestående skilsmisse fra ægtemanden Orlando Bloom kan livets dystre toner alligevel titte frem fra tid til anden. Heldigvis har Kerr fundet en kur, som ganske effektivt sender dem tilbage, hvor de kom fra.
- Hvis jeg har et skidt øjeblik, så hopper jeg mod glæden. Bogstaveligt talt. Efter et minut har jeg det bedre, og efter adskillige minutter er jeg virkelig glad. Alt andet falder bare fra. Det får mig ud af mit hoved og ind i min krop, og det får mig til at føle mig tilstedeværende, afslører hun til magasinet Self.
Og den aktive jagt på glæden kendetegner tilsyneladende resten af den 30-årige supermodels liv.
- Lykke er et valg, vi tager. Du kan vågne og sige "Åh, det kan ikke være rigtigt, at det er så koldt", eller du kan sige, "Åh, wow, sikke en fantastisk mulighed for at prøve min nye sweater". Ingen kan være positive hele tiden, men hvorfor ikke tage det valg, som får dig til at få det bedre frem for det, der trækker dig ned?, siger hun.
Miranda Kerr og Orlando Bloom blev gift i 2010. Bloom har tidligere udtalt, at det er deres respektive karrierer, der er kommet i vejen for ægteskabet.
Newspaq
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker