Skønt den økonomiske krise også kaster en mørk skygge over modebranchens catwalks of fotostudier, så lider supermodellerne ingen nød.
Forbes Magazine har netop kåret de 10 supermodeller, der tjener bedst. Og det er ikke småpenge, de formår at skrabe sammen.
Den brasilianske skønhed Gisele Bündchen topper listen. Ifølge Forbes har hun gennem det seneste år tjent 25 millioner dollar. Tallet bygger på et skøn foretaget af magasinets eksperter.
Mange af de store firmaer er på grund af krisen tilbageholdende med at ansætte nye modeller. For eksempel har undertøjsfirmaet Victoria's Secret ikke hyret et nyt navn i to år.
Det var hollandske Doutzen Kroes, der nåede at få foden indenfor, inden Victoria's Secret gik i ansættelsesstop på modelfronten.
Modefirmaerne bruger dog stadig modeller. Men det er de sikre kort, der bliver spillet, og det gavner supermodellerne. Der skal meget til, før man vil satse på nye navne.
- Firmaerne vil vide, om et talent er krisesikkert, inden de kaster penge efter hende, siger Ivan Bart, direktør i IMG Models, til Forbes Magazine.
Listen over de 10 bedst tjenende modeller ser sådan ud.
Gisele Bündchen, 25 millioner dollar.
Heidi Klum, 16 millioner dollar.
Kate Moss, 9 millioner dollar.
Adriana Lima, 7,5 millioner dollar.
Doutzen Kroes, 6 millioner dollar.
Allesandra Ambrosio, 5,5 millioner dollar.
Natalia Vodianova, 5,5 millioner dollar.
Daria Werbowy, 4,5 millioner dollar
Miranda Kerr, 4 millioner dollar
Carolyn Murphy 3,5 millioner dollar
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet