Superstjerne taler ud om hemmeligholdt baby
Eva Mendes ses her med en baby på armen i filmen "The Place Beyond the Pines". Siden september har hun dog haft sin helt egen at tage sig af. Foto: AP/Atsushi Nishijima
AP/Atsushi Nishijima
I september blev superstjerneparret Ryan Gosling og Eva Mendes forældre, men først nu røber Mendes lidt af detaljerne om datteren.
Den 12. september fik superstjerneparret Ryan Gosling og Eva Mendes deres livs vel nok vigtigste rolle: De blev forældre til deres lille datter, Esmeralda Amada.
Gennem hele deres forhold har parret været private i en grad, så ikke en gang graviditeten på noget tidspunkt blev bekræftet af parret. Men det har der været en helt særlig grund til, forklarer Mendes, der for første gang fortæller lidt om stjernebabyen.
- Ryan og jeg besluttede ret tidligt at give hende så meget privatliv som muligt, og det første sted, vi kunne starte, var ved at nedtone graviditeten, siger Mendes til internetmagasinet Violet Grey.
Her røber hun desuden, at moderrollen er én, hun lige skal lære at begå sig i.
- Jeg troede, at mine dage med vilde nætter var overstået, men det her er intet i forhold til, siger den nybagte mor, der også har stor respekt for sin datter.
- Alt er en kamp for hende. Jeg har eksempelvis ikke kastet op siden 90'erne, men hun har allerede kastet op to gange, mens vi har lavet dette interview, joker den 40-årige skuespillerinde og fortsætter:
- Jeg går på forskellige babyfora på nettet og læser om andre mødres oplevelser, som jeg finder meget trøst i, siger Mendes.
Den lille pige hedder Esmeralda Amada, og navnet skal være parrets påmindelse om, at deres eventyr er ren virkelighed.
- Ryan og jeg elsker Esmeralda-karakteren fra Victor Hugo-romanen "Klokkeren fra Notre Dame," og vi synes bare, at navnet er så smukt. Amada var min bedstemors navn, og det betyder "elskede" på spansk, forklarer skuespillerinden, som har dannet par med Gosling siden 2011.
33-årige Gosling og 40-årige Mendes mødte hinanden under indspilningerne til filmen "The Place Beyond the Pines".
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet