Tv-stjernen Susan K. fra TV3-serien "Paradise Hotel" blev tirsdag løsladt af en dommer i Retten i Århus. Men anklagemyndigheden kærede afgørelsen. Derfor skal Susan K. forblive bag tremmer, indtil Vestre Landsret har taget stilling til løsladelsen. Det sker formentlig allerede onsdag.
Den 35-årige realitystjerne har fejret jul og nytår i arresten, da hun lige inden jul blev fængslet i to uger.
Hun er sigtet for grov vold og trusler mod vidner, efter at hun på diskotek Social Club i Klostergade i Århus kastede et 313 gram tungt ølglas i hovedet på en 20-årig garderobepige. Pigen fik en flænge over det ene øje og måtte på skadestuen og sys.
Da varetægtsfængslingen tirsdag udløb, og Susan K. igen skulle i retten, mente dommeren ikke, at der er basis for at forlænge varetægtsfængslingen.
Anklagemyndigheden havde forlangt fængslingen forlænget i fire uger, eller indtil domsforhandlingen i voldssagen, og anklageren kærede omgående løsladelsen til landsretten. Det har opsættende virkning, og derfor skal Susan. K. foreløbig blive i arresten.
Susan K. nægter sig skyldig og siger, at hun kastede glasset, fordi hun følte sig truet. Hun har engageret advokat Michael Juul Eriksen, der blandt andet er kendt som advokat for HA-talsmand Jørn Jønke Nielsen, til at forsvare sig, når voldssagen mod hende skal for retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker