Susanne Bier skal instruere serie om USA's præsidentfruer
Dramaserie om amerikanske præsidentfruer har fået titlen "The First Lady". (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Fabrizio Bensch/Reuters
Navne som Viola Davis og Michelle Pfeiffer er på rollelisten i serie om tidligere præsidenters koner.
Den danske filminstruktør Susanne Bier skal instruere en dramaserie om amerikanske præsidentfruer.
Det skriver underholdningsmediet Variety.
Dramaserien har fået titlen "The First Lady" og vil kredse om livet for en række præsidentfruer.
Det er allerede offentliggjort, at den amerikanske skuespiller Viola Davis skal spille Michelle Obama, som var førstedame fra 2009 til 2017.
Det er også kommet frem, at skuespilleren Michelle Pfeiffer skal spille Betty Ford, der var førstedame i 1974-1977, hvor Gerald Ford var præsident i USA.
Den første sæson af serien vil også omhandle Eleanor Roosevelt, der var førstedame i 1933-1945. Men der er endnu ikke sat navn på, hvem der skal spille Franklin Roosevelts kone.
Susanne Bier har senest været instruktør på den stjernespækkede HBO-dramaserie "The Undoing", hvor skuespillerne Hugh Grant og Nicole Kidman var i hovedrollerne.
Serien havde et andet dansk islæt i form af skuespilleren Sofie Gråbøl, der har en birolle i serien.
Det er selskabet Showtime, der står bag den kommende serie. Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato.
I Danmark vil man kunne se serien på streamingtjeneste Paramount+, som bliver lanceret på det danske marked 25. marts.
Det oplyser ViacomCBS, der står bag tjenesten, i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker