Den tidligere bodybuilder og Hollywood-skuespiller Sven-Ole Thorsen og hans dansepartner Mie Moltke blev det første par, der måtte forlade 2009-udgaven af TV2's Vild med Dans.
Da dommernes stemmer og seernes sms-beskeder var blevet talt op, stod det klart, at Thorsen og Mie Moltke fik færrest stemmer af de 10 dansepar.
Den garvede stuntmand stillede op i programmet på trods af, at han har fået nye skuldre, nye knæ, ny hofte og to nye ankler. Det betød, at Sven-Ole Thorsen nærmest stod stille på gulvet under fredagens rumba, mens hans partner, Mie Moltke, stod for de mere flagrende dansetrin.
- Jeg ville gerne være et godt eksempel for mennesker i samme situation og vise, at man kan vælge mellem at ligge i sengen og være ked af det, eller være med i Vild med Dans, gå ture, svømme eller cykle, siger Sven-Ole Thorsen, der kalder deltagelsen i tv-programmet for sit "livs oplevelse".
- Det ville ikke have været fair overfor de andre deltagere, hvis jeg var gået videre. De var så dygtige, så jeg er meget tilfreds med en 10. plads ud af 10 deltagere, tilføjer han.
Sven-Ole Thorsen udgav i 2007 bogen "Stærk mand i Hollywood", hvor han blandt andet beskrev, at han for at blive Danmarks største mand begyndte at tage anabolske steroider i pilleform tilbage i 1971.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned