Det skulle have været en sommer fyldt med kys og kirkesang i det svenske kongehus. Men nu har orgelpiberne fået en anden lyd.
Sveriges 27-årige prinsesse Madeleine skal nemlig ikke giftes alligevel, fortæller hendes mor, dronning Silvia, til den svenske avis Aftonbladet.
- Desværre bliver der intet bryllup i år. Det siger sig selv. Der sker meget lige nu, og det er vældigt intenst, siger dronning Silvia.
Prinsesse Madeleine, der er det yngste af Silvia og Carl Gustavs tre børn, blev tilbage i august forlovet med juristen Jonas Bergström.
I den seneste tid har svenske medier dog spekuleret i, hvorvidt det royale parforhold var i krise, og de to er ikke blevet set sammen i nogle uger.
En af årsagerne skulle efter sigende være, at Madeleine mener, at Bergström prioriterer sin karriere og sine venner frem for hende.
Når de to endnu officielt er sammen, kan det hænge sammen med, at kongehuset ikke ønsker at sende sorte skyer ind over sommerens helt store blågule attraktion: Kronprinsesse Victorias bryllup med Daniel Westling den 19. juni.
Om det bliver Jonas Bergström, der skal ledsage den smukke prinsesse Madeleine, er nu spørgsmålet, som dirrer på alles læber.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned