Rollen som den berømte pornostjerne Linda Lovelace i en ny film var egentlig Lindsay Lohans.
Men den skandaleombruste Lindsay er et usikkert kort på hånden for filmproducenterne for tiden, hvor hun forsøger at få styr på sit alkohol- og stofmisbrug og sine vilde udskejelser i byen. Så hun er blevet vraget til fordel for svenskfødte Malin Akerman, skriver Deadline Hollywood.
Malin Akerman har tidligere spillet med i Wathcmen og 27 Bryllupper og kan nu altså tilføje filmen Inferno: A Linda Lovelace Story på cv'et.
- Lindsay blev droppet, fordi hun er umulig at forsikre, og producerne elskede Malin, siger en kilde til Deadline Hollywood.
Filmen om Linda Lovelace med det borgerlige navn Linda Susan Boreman er baseret på pornostjernens biografi.
Linda Lovelace spillede blandt andet med i pornofilmen Langt Ned I Halsen, men endte senere som talskvinde for den amerikanske anti-pornografi-bevægelse. Hun døde i 2002 efter en bilulykke.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde