Det var Tiger Woods' svigermor, Barbro Holmberg, som natten til tirsdag amerikansk tid blev båret ud fra golfspillerens hjem i Florida og kørt væk i en ambulance.
Det bekræfter lokale myndigheder efter spekulationer om, at det muligvis var Woods' svenske modelkone, der var blevet kørt til hospitalet.
- Vi modtog et nødopkald og kørte ud til stedet. En patient blev efterfølgende kørt til hospitalet, siger talsmanden for de lokale redningsfolk, Genevieve Latham, mens Dan Yates, talsmand for Health Central Hospital uddyber:
- Hun havde problemer med maven. Vi kan ikke sige så meget, ud over at hun er i en stabil tilstand nu, og at vi vil holde øje med hendes situation.
Holmberg er tidligere svensk integrationsminister og mor til golfspillerens kone, Elin Nordegren, som har sin mor på besøg under en turbulent tid for Woods/Nordegren-familien.
Den ubestridte golfkonge har den seneste tid fået meget negativ omtale, efter at han kørte galt i sin bil uden for sit eget hjem.
Hans hjem er nu konstant i mediernes søgelys, og derfor spredte rygterne sig hurtigt om, at han muligvis havde banket konen, da ambulancen kørte af sted med en kvinde. Både Nordegren og Holmberg har således blond hår.
Woods selv har ikke kommenteret meget på de seneste hændelser i sit liv. Faktisk taler amerikaneren kun til omverdenen via sin egen hjemmeside, hvor han har udtrykt, at han har svigtet sin familie og undskylder for det.
Om Woods faktisk har været utro eller ej, står stadig i det uvisse, men i flere medier er en række kvinder sat i forbindelse med Woods, som har to børn med sin kone.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker