Det var ikke alle, der var lige begejstrede for Lotte Friis' optræden ved Sport 2009. Selv om svømmepigen høstede stort bifald, da hun blev kårets til Årets Sportsnavn, var hendes træner Paulus Wildeboer ikke tilfreds med, at Friis havde forladt landsholdets træningslejr i Frankrig for at være med ved kåringen i Herning lørdag aften.
- Jeg har givet hende lov til at tage af sted. Men det er også sidste gang, at det sker. I det nye år skal det være slut med at bruge så meget tid på alt muligt andet end svømning, siger hollænderen til Ekstra Bladet.
Han mener, at de mange prisuddelingsfester har taget fokus fra svømningen oven på et efterår, hvor Lotte Friis også i kraft af sin deltagelse i TV 2-programmet "Vild med Dans" har været meget i mediernes søgelys. Og Friis er da også selv indstillet på at trappe ned på de offentlige optrædener.
- Jeg ved godt, at det skal være slut nu. Jeg har vist lavet nok af den slags ting for de næste mange år. Men det er også vigtigt at være med her i Herning, når vi er nomineret til tre priser, sagde Lotte Friis til avisen, da hun ankom til Messecenter Herning.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde