Selv om Lotte Friis for nylig blev verdensmester i svømning og således befinder sig på toppen af sin professionelle karriere, så måtte hun bare sige ja til tilbuddet om at deltage i tv-showet Vild med Dans.
- Jeg måtte sgu bare prøve det. Jeg har altid haft lyst til at deltage, og da jeg fik muligheden, ville jeg rigtig gerne, siger Lotte Friis, der drøftede deltagelsen med svømmelandstræner Paulus Wildeboer.
- Paulus går meget ind for alternativ træning, og det må man jo sige, at dans er. Så jeg tror, at han er meget godt tilfreds med, at jeg får trænet nogle benmuskler, forklarer den 21-årige svømmer.
Hun dansetræner i øjeblikket tre til fem timer om dagen sammen med sin makker Mads Vad for at være klar til programmets premiere den 18. september. Hun slår fast, at deltagelsen i programmet alene er drevet af lyst.
- Jeg tænker overhovedet ikke i pr. Det vil sikkert gå ind og hjælpe svømmesporten, men det har ikke været grundlaget for at deltage. Jeg gør det, fordi jeg personligt rigtig gerne vil, siger hun.
Sidste år blev Vild med Dans vundet af en anden sportsstjerne, da den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen dansede sig til succes sammen med Marianne Eihilt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker