Swift anklager dj for at gramse: Nu skal hun vidne i retten
Taylor Swift påstår, at hun i 2013 blev befamlet under kjolen af en radio-dj. Foto: /ritzau/John Salangsang/arkiv
/ritzau/John Salangsang/arkiv
Sangerinden Taylor Swift skal mandag vidne i retten mod en dj, som hun anklager for at have befamlet hende.
Verdensstjernen Taylor Swift sætter sig mandag til rette i vidneskranken i en retssag for at berette om et seksuelt overgreb.
Det skriver CNN Entertainment.
Shake it off-sangerinden er trukket i retten af en vred radio-dj, som påstår at have mistet sit job, efter Swift anklagede ham for at have gramset på hende bag scenen ved en af hendes koncerter tilbage i 2013.
Ifølge Taylor Swift, som dengang var 23 år gammel, stak dj'en ved navn David Mueller en hånd op under hendes kjole og befamlede hendes baller, mens de to poserede for et fællesbillede.
Senere blev David Mueller, der lyder kunstnernavnet "Jackman", fyret fra sit job, men dj'en nægter alt.
Han anklager Swift og hendes hold for at have brugt beskyldningerne til at få ham fyret, og derfor hiver han nu verdensstjernen, hendes mor og en repræsentant i retten.
Selv siger Taylor Swift forud for retssagen, at hun fortalte sin mor og medlemmer af sit hold om episoden, men at hun aldrig selv gik videre med anklagerne til dj'ens arbejdsgiver.
Derfor nægter hun at have haft indflydelse på, at han senere modtog en fyreseddel af sin daværende arbejdsgiver, KYGO radio.
27-årige Swift fastholder også, at hun er mere end klar til at vidne, fordi hun ikke har den mindste tvivl om, hvad David Mueller gjorde mod hende.
Retssagen er planlagt til at begynde mandag den 7. august i Denver.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde