Sydamerikansk regering forbyder vulgær Miley
Foto: AP/Ian West
AP/Ian West
Twerking, spredte ben, gnubben sig i skridtet og kælne bevægelser med tungen. Den tidligere Disney-barnestjerne Miley Cyrus tager i den grad et eksperimenterende frækt sceneshow med sig på sin igangværende "Bangerz"-turné.
Turnéen skulle have bragt den 21-årige sangerinde forbi Den Dominikanske Republik den 13. september, men de frække moves er ifølge landets lovgivning så meget på kanten til at være direkte vulgært, at de har aflyst den forestående koncert.
Regeringskommissionen i Den Dominikanske Republik har simpelthen valgt at forbyde den forestående koncert af "moralske grunde," fortæller regeringsfolkene i en officiel erklæring:
"Miley opfører sig på en måde, der strider imod det moralske kodeks i sådan et omfang, at det ellers ville blive straffet i henhold til den dominikanske lovgivning," lyder det blandt andet i erklæringen.
Der står dog intet om, hvad den eventuelle straf ville være, hvis Miley Cyrus gennemførte sit show.
Hverken Miley Cyrus selv, hendes repræsentanter eller koncertarrangørerne har endnu kommenteret på aflysningen.
Den 21-årige sangerinde turnerer i øjeblikket rundt med sin "Bangerz"-turné, der i juni bragte hende forbi Forum i København.
Newspaq
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker