Det er kun to måneder siden, at sangerinden Szhirley blev mor til en dreng. Det forhindrer hende ikke i, som mange andre kendte også gør, at nyde sommervarmen på årets Roskilde Festival.
Den nybagte mor ser ud til at være kommet fint ovenpå efter fødslen i begyndelsen af maj, når hun promenerede gennem festivalens såkaldte medieby med barn og barnevogn.
Sangerinden tager sig godt ud, når hun smilende og snakkende med nogle bekendte promenerer med sin nyfødte dreng forbi madboder, øltelte og pressefolk.
Faren til barnet er sangerindens kæreste, Mads Møller. Drengen vejede 4000 gram ved fødslen, men det er ikke lige til at se, hvor stor den lille i barnevognen er blevet.
Ud over at passe tilværelsen som nybagt mor og at blive set sammen med de andre kendte i Roskilde Festivals medieby har sangerinden nok at se til.
Der bliver således ikke tid til nogen lang og fredfyldt barselsorlov, da hun allerede til efteråret skal have designet en kollektion af modetøj i selskab med firmaet Just Female.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker