Sangerinden Szhirley er gang i mere end hendes hastigt voksende graviditetsmave. Onsdag offentliggjorde hun, at hun skal lave en kollektion sammen med tøjmærket Just Female.
Aftalen er det, der i modebranchen kaldes en capsule collection og vil bestå af 8-12 forskellige design.
- Vi synes, at Szhirley er en super dygtig sangerinde, og så har hun en fantastisk stil. Vi glæder os til at få input fra hende til at skabe nogle unikke styles, siger Pernille Andersen fra Just Female i en udtalelse.
Szhirley er glad for at fået chancen for at være med til at skabe sin egen kollektion, og glæder sig til at komme i gang.
- Det bliver super spændende at prøve kræfter med en ny måde at udtrykke sig på. Jeg er vant til at gøre det gennem musikken, men nu skal jeg så skabe tøj, som folk lægger mærke til. Jeg føler mig helt vildt heldig. Det er jo lidt af en pigedrøm, siger hun.
Szhirley regner med, at hun både vil lave sko, smykker, handsker, en taske og en jakke, som hun allerede har idéer til.
- Jeg er en pige, der altid har elsket at klæde mig på og klæde mig ud. Nu har jeg chancen for selv at skabe tøjet helt fra materialevalg til farve. Min mor er uddannet syerske, så jeg har altid lært at gå efter kvalitet, og det vil jeg også gøre her, siger Szhirley i en udtalelse.
Tøjet forventes at lande i butikkerne til oktober-november 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker