Når Take That i maj næste år begynder en verdensomspændende turné, er det for første gang i næsten 15 år med superstjernen Robbie Williams i bandet.
Sådan ser det i hvert fald ud nu, men spørger man Mark Owen, er det ikke sikkert, at billedet er det samme om fem måneder.
- For at være helt ærlig, så vågner jeg stadig hver dag og tænker, er han her endnu? Jeg har lidt svært ved at få bugt med den tanke, siger Mark Owen til musikmagasinet Q.
- Hver dag forventer jeg at få et telefonopkald, hvor jeg får at vide, at han er væk.
Det er dog ikke kun Robbie Williams' plads i gruppen, Mark Owen har sine tvivl omkring. Hele genforeningsprojektet er en stor bekymring for den 38-årige sanger.
- Når jeg ikke er sammen med alle de andre, begynder frygten og tvivlen at komme snigende. Vi er ikke bare fem fyre, der samles - vi er to hold. Men jeg tror, vi kan klare det, hvis vi husker at tale sammen. Og fordi det hele er så forudsigeligt, tror jeg også, det er lidt mere spændende.
Take That rammer Parken i København 16. juli.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde