De har selv haft både op- og nedture i branchen.
Alligevel mener bandet Take That, at de tre danske X Factor-finalister skal nyde det nu, for når først spotlyset er slukket, og X Factor er ovre, så bliver det en hård kamp for at bide sig fast.
- Vinderen går på turné og udgiver et album, men deres karrierer holder ofte ikke, og det er en skam, siger Take Thats Howard.
Derfor skal finalisterne virkelig sætte pris på det, når de fredag aften får lov at optræde for publikum i Parken - også selvom det er en voldsom oplevelse.
- Jeg har ondt af dem, for det går så stærkt, men jeg synes, de klarer det godt, de skal spille foran 45.000 mennesker. Det må være en stor aften for dem, siger Gary og tilføjer:
- Bare nyd det så længe det varer og lad være med at planlægge for langt frem i tiden. Nyd aftenen, for den vil I huske altid, siger Gary, mens Robbie ser lidt mere kynisk på det.
- Hvor mange af de danske X Factor-vindere klarer sig godt i dag? Én, fik vi at vide. Så nyd denne weekend, siger han, og kommer også med et godt råd til X Factors-stjerner:
- De skal lære at sige nej, for de er unge og ved ikke altid, hvad de gør, og der er mange, der gerne vil udnytte dem, siger Robbie.
Take That har ifølge Howard selv formået at have en lang karriere, fordi de aldrig har hvilet på laurbærrene.
- Når man når toppen, så skal man blive ved med at arbejde hårdt, man må ikke læne sig tilbage og tro, at man er verdens bedste, siger han./ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub