Der er krise hos det syngende ægtepar Michael Bjørnson og Maria Rudi, der var med i Talent 09 på DR.
Derfor flytter parret fra hinanden.
- Vi har følt, at pressen har kørt hetz mod os, og det har taget så psykisk hårdt på os begge. Den eneste måde, vi kan komme videre på, er hver for sig, siger parret i en fælles pressemeddelelse.
Det er Michael Bjørnson, der har trukket de uheldige overskrifter til sig. Under Talent 09 blev han blandt andet beskyldt for at sprede negative historie om nogle af de andre deltagere.
Tidligere i år indrømmede Michael Bjørnson også, at han havde sendt et billede af sit erigerede lem til en kvinde, han havde chattet med via Facebook.
- Ja, jeg er sexsyg. Jeg har en sygelig trang til at sende sjofle beskeder til kvinder, som kontakter mig på Facebook og spiller erotisk op til mig, sagde Michael Bjørnson til Se og Hør i februar.
Parret håber, at de ved at flytte fra hinanden kan redde ægteskabet.
- Vi elsker stadigvæk hinanden. Men vi bliver nødt til at bo hver for sig for at se, om vi kan finde gnisten igen, fortæller sangduoen.
De fortsætter med at optræde professionelt sammen som sangduo, og parrets fælles rengøringsfirma påvirkes heller ikke af krisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker