Det kunne næsten ikke blive bedre for fodboldspilleren David Beckham, da han søndag aften modtog BBC's prestigefyldte Lifetime Achievement Award.
Det glimtede da også mistænkeligt i øjenkrogene på fodboldidolet, da han gik på scenen for at holde sin takketale, der allerførst var henvendt til konen, Victoria Beckham, og deres tre drenge Brooklyn, Romeo og Cruz.
Victoria Beckham måtte flere gange tørre tårerne bort, da hendes mand foran en fyldt sal takkede hende for alt det, hun har gjort for ham.
- Hun har ikke bare givet mig tre fantastiske drenge, hun har også støttet mig, og hun er i sandhed en inspiration for mig hver eneste dag, fortalte David Beckham fra scenen, hvor han fik overrakt prisen for sin flotte fodboldkarriere af koryfæet Bobby Charlton.
Noget tyder på, at Victoria Beckham har det på samme måde som sin mand. Senere på aftenen twittede Victoria Beckham nemlig, at hun slet ikke kunne sove, fordi hun var så stolt af sin ægtemand.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker