Han er højere end et fodboldmål. Og nu kan han også kalde sig verdens højeste mand. To meter og 46,5 centimeter var, hvad der skulle til for, at Sultan Kösen fra provinsen Mardin i det østlige Tyrkiet kunne overbevise folkene fra Guinness' rekordbog om, at de skulle tildele ham titlen som verdens højeste.
26-årige Sultan Kösen må dog have en vis ængstelse med hensyn til muligheden for at beholde titlen. Det ukrainske fyrtårn Leonid Stadnyk skulle nemlig efter sigende være endnu højere og med sine angiveligt to meter og 57 centimeter rage en god decimeter højere op i luften end tårnhøje Sultan. Leonid Stadnyk blev ikke noteret for at være verdens højeste i år, fordi han nægtede at lade sig måle. Og det er naturligvis påkrævet, hvis man vil godkendes af Guinness' rekordkomité.
Livet i højderne er forbundet med en del omkostninger. Sultan Kösen fik ikke lov til at aftjene sin værnepligt, ganske enkelt fordi han var for høj. Til gengæld blev han så opdaget af talentspejdere fra basketball holdet Galatasaray i Istanbul. Men ak, det er ikke det letteste at manøvrere rundt på en basketballbane, når man skal flytte rundt på knap to en halv meter krop, og Sultan Kösen måtte da også opgive en basketkarriere igen, fordi han var for klodset.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker