En rigtig kvinde i Hollywood kommer ikke til tiden - heller ikke selvom det er til hendes eget arrangement.
Forsinkelsen var da også så vigtig for Elizabeth Taylor, at hun inden sin død udtrykkeligt bad om, at hendes begravelse først skulle begynde 15 minutter efter planlagt.
Et ønske, som hendes familie og venner efterkom, da divaen natten til fredag blev begravet.
- Selv til sin egen begravelse ville hun gerne komme for sent, siger hendes talsmand, Sally Morrison.
Ceremonien begyndte med en digt-oplæsning af Colin Farrell og et par familiemedlemmer, og senere spillede hendes barnebarn "Amazing Grace" på trompet.
Kisten var lukket og udsmykket med violer og liljer, da familien tog afsked med den store skuespillerinde.
Hun bliver begravet på Forest Lawn-kirkegården i Los Angeles, hvor også hendes gode ven Michael Jackson er begravet.
Elizabeth Taylor døde onsdag, og at begravelsen allerede måtte finde sted har en forklaring.
I 1959 konverterede Taylor til jøde. Her foreskriver troen, at den afdøde skal begraves inden 48 timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub