Den 19-årige sangerinde Taylor Swift er tilsyneladende mere påvirket af Kanye Wests ubehøvlede opførsel ved et MTV-show sidste weekend, end man først skulle tro.
I et telefoninterview med en amerikansk radiostation, blev hun spurgt tre forskellige gange på tre forskellige måder om Kanye West-episoden. Men hver gang var svaret det samme:
- Jeg vil bare komme videre. Det burde I også, sagde Taylor Swift.
Radioværten var stædig og fortsatte ufortrødent med sine spørgsmål om episoden ved MTV Video Music Awards, hvor en fuld Kanye West afbrød Taylor Swifts takketale.
- Der er 10-12 stationer, der er linet op lige efter mig, og de vil alle spørge til den samme hændelse, Taylor, skød radioværten tilbage, da countrystjernen havde forsøgt at være venlig over for ham for tredje gang.
Den kommentar blev for meget for stjernen, der blot afsluttede interviewet ved at lægge telefonen fra sig.
Derefter tog en pressemedarbejder over og sagde tak for interviewet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned