Teenager finder hidtil usete fotos af Nirvana
Nirvana besluttede sig for deres navn i 1988, hvorefter de udgav deres debutplade i 1989. Foto: AP/
AP/
Billeder af bandet der senere blev kendt som Nirvana, er blevet fundet af en teenager, som deler billederne på de sociale medier.
Det var noget af et fund, den 19-årige Maggie Poukkula gjorde, da hun opdagede et par gamle 1980'er-billeder af sin far, der spillede sammen med den afdøde Nirvana-sanger og guitarist Kurt Cobain - vel at mærke inden, han for alvor blev kendt med sit grunge-band Nirvana. Det skriver people.com.
- Billeder af min far og Kurt Cobain, der spillede sammen i de gode gamle dage, skriver Maggie Poukkula på sin profil på det sociale medie Twitter og deler de godt 30 år gamle billeder fra 1987.
Hvad teenageren ikke vidste var nemlig, at det med stor sandsynlighed er billeder af Nirvanas allerførste koncert - taget før bandet fandt det navn, de blev verdensberømte under.
Maggie Poukkulas far, Tony Poukkula, var venner med Kurt Cobain i gymnasiet og spillede selv i bandet Black Ice. Ifølge mediet Alternative Nation stammer billederne fra Nirvanas første koncert i Poukkulas hjem i byen Redmont i staten Washington.
Tony Poukkula har også medvirket som kilde i forfatteren Nick Soulsbys fortælling om Nirvanas tidlige dage som et af tidens største rockbands.
Bandet gik i opløsning, da Kurt Cobain begik selvmord i 1994, hvor han efterlod sig konen Courtney Love, en lille datter og en arv af banebrydende rockmusik.
Nirvana spillede på Roskilde Festival i 1992.
Se Maggie Poukkulas billeder af Kurt Cobain på Twitter her: https://twitter.com/mjpoukkula
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde