Forargelsen har ramt de amerikanske medier. Og igen går det ud over teenagestjernen Miley Cyrus, der blandt andet er kendt fra Disneys Hannah Montana-film.
Den 17-årige Miley beskyldes for at have lært sin kun 9-årige lillesøster, Noah, at danse uartigt. Det sker, efter at en video med søsterens optræden har ramt YouTube.
På videoen ser man lillesøsteren danse og synge til rapperen Akons lumre hit "Smack That", mens hun blandt andet klasker sig selv bagi. Og selv om det ikke ligefrem oser af sex, så er det nok til at fremkalde rynker i panden på moralens vogtere i USA.
Det er ikke første gang, at teenagestjernen Miley roder sig ud i en sag, hvor hun efter andres mening optræder mere frækt, end det sømmer sig for et teenageidol.
Sidste år optrådte hun lettere afklædt i en billedserie i magasinet Vanity Fair. Det fik adskillige Miley Cyrus-fans til at slå sig tøjret og råbe op. Og Miley Cyrus fortalte siden, at hun fortrød.
I sommer blev Miley Cyrus også skældt ud for at have danset udfordrende ved Teen Choice Awards. Ved showet danser Miley Cyrus et kort øjeblik ved en pæl, der kunne minde om en stripperstang.
Og selv om de færreste nok vil mene, at dansen på nogen måde minder om striptease, så var det altså mere, end mange brød sig om.
For nylig var det så hendes optræden ved Royal Variety Performance i England, der vakte opsigt. Her var hun iført et par hotpants i læder, som flere igen mente var alt for udfordrende for en teenagestjerne.
Miley Cyrus, hvis fulde navn er Miley Ray Cyrus, er i øvrigt datter af countrystjernen Billy Ray Cyrus, der i begyndelsen af 90'erne verdenshittede med sangen "Achy Breaky Heart".
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker