Som om der ikke var lavet nok morsomheder omkring den sexafhængige golfstjerne Tiger Woods, der svinger med køllen og putter med andre end konen, så kommer han igen i offerrollen.
Det sker på onsdag i den satiriske amerikanske tegnefilmsserie South Park, hvor figurerne Cartman, Kyle, Stan og Kenny siden 1997 har gjort grin med stort set alt og alle.
Nu er turen kommet til den utro golfstjerne Tiger Woods, der tidligere i år tilmeldte sig afvænning for sexafhængighed på en klinik i Mississippi.
- Det er virkelig et alvorligt emne i USA i øjeblikket, sexafhængighedsepidemien, siger en af seriens skabere, Matt Stone, spøgefuldt til RadarOnline.
Intet er for helligt til at blive taget under satirisk behandling i serien South Park. Senest har serien blandt andet gjort grind med popkongen Michael Jacksons død.
Hele balladen om Tiger Woods' utroskab begyndte i efteråret, da han efter et skænderi med konen, Elin Nordegren, kørte galt i indkørslen til parrets hjem.
Siden kom det frem, at der gik ægteskabelige problemer forud for uheldet, og golfstjernens seksuelle sidespringspartnere stod nærmest i kø for at indrømme deres bekendtskab med Tiger.
Senest forlyder det, at Tiger og Elin er blevet set sammen offentligt, hvor de har holdt om hinanden og kysset. Elin og parrets børn er dog ikke flyttet tilbage til golfstjernen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde