Tennis-darling øver sig på dansk hitnummer
Den danske tennis-darling Caroline Wozniacki har øvet sig en smule på Lukas Grahams hitnummer "7 Years".
Som så mange andre danskere har den danske tennis-darling Caroline Wozniacki også bidt mærke i sangen "7 Years" af det danske band Lukas Graham, og faktisk har den blonde dansker også øvet sig lidt på sangen.
Det fremgår af tennisprofilens Twitter-profil, hvor Caroline Wozniacki har lagt en kort video op af sig selv, der på klaver spiller en lille bid af den populære sang, imens hun mimer til.
- Det her er, hvad der sker, når dit fly er her om nogle få timer, og du vil gøre ALT for ikke at pakke, skriver tennisstjernen og tilføjer en smiley, der græder af grin, til sit tweet.
Og hos det danske band, der i øjeblikket storhitter med nummeret i USA, har man også lagt mærke til Caroline Wozniackis lille optræden.
- Det er ikke kun os. Caroline Wozniacki synger også vores sang "7 Years", skriver bandets forsanger, Lukas Graham på Twitter.
Udover forsanger Lukas Graham består bandet af trommeslager Mark Falgren, bassist Magnus Larsson og pianist Kasper Daugaard.
Se Caroline Wozniackis tweet her: https://twitter.com/CaroWozniacki/status/703726809146388480
Og Lukas Grahams tweet her: https://twitter.com/LukasGraham/status/704218404660625408
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde