Tennisikon rystet over søns narko-anholdelse
Foto: AP/ESCUIRE MAGAZINE
AP/ESCUIRE MAGAZINE
Der er ikke meget af hans legendariske vrede at spore, efter sønnen Kevin McEnroe tidligere på ugen blev taget med fingrene lidt for langt nede i narkodåsen.
For selv om den britiske tennisveteran John McEnroe i sine velmagtsdage uden problemer kunne knække en ketsjer efter lidt for mange skæve bolde, så har sønnens stofproblemer gjort McEnroe blid som et lam.
- Hele McEnroe-familien er ekstremt oprørte i forhold til den seneste tids udvikling for Kevin McEnroe. Dette er en privat sag, og hele hans familie vil gøre alt, vi kan, for at støtte Kevin, mens han arbejder sig gennem sine problemer i denne meget svære tid, lyder det i en officiel pressemeddelelse, som blandt andre Female First har fået fingrene i.
27-årige Kevin McEnroes anholdelse fandt sted tirsdag nat i New York City, hvor politiet forhindrede stjernesønnen i at overtage seks poser kokain og en mængde receptpligtig medicin.
Anholdelsen fandt tilsyneladende sted få gader fra det hjørne, hvor moderen, skuespillerinde Tatum O'Neal, blev taget i at købe såkaldt crack-kokain i 2008.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned