Terminator-ikon bag nyt tv-drama om bodybuilding
Foto: Koji Sasahara/AP
AP/Polfoto
Filmikonet og den tidligere bodybuilder Arnold Schwarzenegger er vendt tilbage til rødderne.
Han står bag en ny dramaserie om bodybuilding, som netop er blevet solgt til den amerikanske tv-station Showtime.
Det skriver The Hollywood Reporter.
Tv-dramaet, som har fået navnet "Pump", handler om fitnesskulturen i 1970'erne og udspiller sig netop i et fitnesscenter af samme navn i Venice Beach, Californien.
Arnold Schwarzenegger skal endda selv medvirke i nogle af episoderne.
Det er Micheal Konyves samt Eric og Kim Tannenbaum, som står bag manuskriptet og produktionen, der har hevet den 65-årige skuespiller med i tv-dramaet.
- Fitness- og bodybuilding-kulturen kan bogstaveligt talt spores tilbage til, da Arnold ankom til USA, siger Micheal Konyves.
Den 65-årige skuespiller har selv en fortid for godt 30 år siden som bodybuilder. Han har blandt andet medvirket i fitnessfilmen "Pumping Iron" fra 1977.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde