Tidligere NBC nyhedsoplæser og Californiens First Lady, Maria Shriver, har fredag søgt om skilsmisse fra Arnold Schwarzenegger, efter det er kommet frem, at den tidligere guvernør har haft snablen lidt for langt fremme. Det skriver det amerikanske nyhedssite tmz.com.
Da parret ikke har en ægtepagt, kan skilsmissen koste Terminator-stjernen halvdelen af hans formue, som vurderes til omkring 300 millioner dollar.
Parret annoncerede deres separation den 9. maj, kun fire måneder efter, at Arnold Schwarzenegger stoppede som guvernør i Californien.
En uge senere overraskede den tidligere bodybuilder hele verden, da han svarede på et spørgsmål fra Los Angeles Times. Her indrømmede Terminator-stjernen, at han var far til et barn uden for ægteskab med en af husets tjenestepiger.
Ifølge tmz.com beder Maria Shriver om fælles forældremyndighed over deres to mindreårige sønner Patrick og Christopher og bruger ordene "uforenelige forskelle" som årsag til afslutningen af deres 25 år lange ægteskab.
De har også to voksne børn sammen, pigerne Katherine på 21 år og Christina på 19.
Kilder tæt på tmz.com oplyser, at parret er på talefod, og at Arnold Schwarzenegger var klar over, at skilsmissepapirerne ville lande i hans postkasse.
Ifølge Reuters har det ikke være muligt at få kommentar fra Maria Schrivers repræsentanter, og en talsmand for Arnold Schwarzenegger ønsker ikke at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned