Tessas triumftog: Banker alle af banen for andet år i træk
Det er mindre end tre år siden, at Tessa skød frem med sine skarpe tekster. Nu markerer hun sin stjernestatus endnu en gang ved uddelingen af The Voice '21 Radio Awards. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Tessa kan sætte endnu en statuette op på trofæhylden. For andet år i træk napper hun hovedprisen til The Voice '21 Radio Awards.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Cremen af dansk musik var tirsdag aften samlet til uddelingen af The Voice '21 Radio Awards på Bremen Teater i hjertet af København.
Showet gik over i historien for rapstjernen Tessa.
For andet år i træk hjemtog den speedrappende rimsmed hovedprisen, The Voice Prisen, og den kan hun takke lytterne for. Det er suverænt lytterne, der vælger vinderne.
Tessa var oppe mod blandt andre den femdobbelte vinder af The Voice Prisen, Christopher, som ellers også har været vant til at tage turen op på podiet. Men for andet år i træk tilfalder æren altså Tessa.
Der var også fornem hæder til tv-værten Sofie Linde. Hun blev kåret som Årets Forbillede.
Annonce
Foruden hovedprisen blev der også uddelt flere musiske priser.
Prisen Årets Streamingartist gik til Andreas Odbjerg, som har indtaget æteren med hits som "Føler mig selv 100" og "I morgen er der også en dag".
Andreas Odbjerg snuppede prisen foran blandt andre den danske verdensstjerne Mø, rapperen Branco og den fremadstormende sangerinde Drew Sycamore.
Titlen som Årets Producer kunne Emil Kruse bryste sig af, og foruden de etablerede artister var der også en statuette til den unge rapper Gobs.
Han er nemlig ifølge The Voices lyttere Årets Nye Artist.
Der var også en pris til Andreas Odbjerg. Han står bag Årets Streaminghit ifølge lytterne af "The Voice". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde