The Beach Boys kommer til Danmark

Genforeningen af The Beach Boys skriver musikhistorie. Gruppen, der startede i 1961 med de tre Wilson-brødre Brian, Carl og Dennis, fætteren Mick Love og vennen Al Jardine, udgav debutalbummet 'Surfin' i 1962.

De lyse mandestemmer i perfekt harmoni blev hurtigt verdenskendte, og de letfordøjelige sange appellerede til et stort publikum.

Nu er gruppen samlet igen, og i weekenden gav de en jubilæumskoncert ved den amerikanske Grammy-uddeling. En koncert der bliver forløberen til sommerens turné, hvor Aarhus Musikhus præsenterer den eneste danske koncert.

Billetterne kan købes i forsalg fra mandag den 20. februar klokken 10 via billetlugen.dk og Musikhusets billetsalg. En aften med stranddrengene koster 620 kroner inklusiv gebyrer.

/ritzau/

Foto: B581840855Z.1/Polaris Images

De lette, humørfyldte popsange, der kendetegner The Beach Boys, genfødes med gruppen, når stranddrengene til sommer giver deres eneste koncert i Danmark på amfiscenen ved Musikhuset i Aarhus den 1. august.

Offentliggjort Sidst opdateret