Pigetrioen The Fireflies har knap nok fået jordkontakt, efter et intensivt forløb i X Factor, før de igen er kommet i den syvende himmel.
Deres mentor, Carsten Soulshock, har meddelt de tre countrypiger Mathilde, Henriette og Julia, at han har sikret dem en pladekontrakt.
- Det er helt surrealistisk. Der er slet ikke ord for det, siger 18-årige Henriette til B.T.
Siden de fik nyheden har de tre piger hoppet, skreget og krammet hinanden flere gange i ren begejstring. Og selvom pigerne ikke nåede til X Factor-finalen i Parken på lørdag, kan Henriette ikke forestille sig en bedre situation.
- Lige nu er der slet ikke noget at være ked af. Det her er en anelse bedre end at stå i Parken på lørdag, siger den aldermæssigt mellemste af countrypigerne.
Soulshock har, siden gruppen røg ud af X Factor, sat gang i hele sit netværk for at skaffe en pladekontrakt til den trio, som Soulshock tidligere i sangshowet sammensatte ud fra tre fravalgte solister ved X Factors auditions.
- Det er helt nyt, det her. Så jeg vil gerne vente lidt med at nævne selskabet. Men planen er at tage pigerne med til Nashville og indspille i et par uger, siger Carsten Soulshock, som dog afslører, at Sony BMG takkede nej til pigerne.
Men fans af The Fireflies skal nok ikke forvente en cd-udgivelse lige med det første.
- Det skal gøres ordentligt og tage den tid, det tager. Og pigerne har også godt af at lære hinanden lidt bedre at kende, siger Carsten Soulshock.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker