The Revenant er Oscar-topscorer
Med 12 Oscar-nomineringer er Leonardo DiCaprio-film topscorer. "Mad Max: Fury Road" følger efter med 10.
Hele 12 gange blev der sagt "The Revenant", da årets Oscar-nomineringer torsdag eftermiddag dansk tid blev præsenteret ved en ceremoni i Los Angeles.
Dermed er filmen topscorer foran "Mad Max: Fury Road", som slås med om 10 priser.
"The Revenant" er en semibiografisk western, som foregår i første halvdel af 1800-tallet, hvor en pelsjæger angribes af en bjørn og efterlades af sine rejsefæller i den tro, at han er død.
Hovedrollen spilles af Leonardo DiCaprio, der trods to årtier på Hollywoods øverste hylde af skuespillere stadig har til gode at løfte en Oscar-statuette. Det kan komme på tale i år, hvor han er nomineret og udråbt til storfavorit af bookmakerne.
Filmen er også blandt de nominerede til hovedprisen "bedste film", hvor instruktør Alejandro González Iñárritu kan vinde for andet år i træk, da han sidste år fik kåret "Birdman" til "bedste film".
Mens "The Revenant" er repræsenteret i de fleste af nomineringslistens tungeste kategorier, så er de fleste af 10 nomineringer til "Mad Max: Fury Road" at finde blandt de tekniske priser.
Filmen, som genopliver kulttrilogien om Mad Max, der gik sin sejrsgang fra 1979 til 1985, er dog at finde i kategorierne "bedste film" og "bedste instruktør".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde