Begge "The Wall" koncerter på dansk grund til næste år er udsolgt. Ifølge jp.dk er der ikke flere billetter til de to arrangementer med Pink Floyd-legenden Roger Waters.
Billetterne til koncerten i Parken i København den 7. maj blev sat til salg mandag, og tirsdag var det så billetterne til koncerten i Herning den 13. juni, der blev frigivet.
Og på mindre end to timer var billetterne til koncerten i Herning udsolgt. Det drejer sig om ikke færre end 14.000 af slagsen. Dertil kommer de 43.000 billetter til koncerten i Parken, der også er blevet revet væk.
- Det er fuldstændig fantastisk. Det er gået hurtigere med at sælge billetterne til denne koncert end til Lady Gagas udsolgte show i Herning i oktober, siger koncertpromotor Flemming Schmidt til jd.dk.
Ritzau kunne mandag fortælle, at det var stort set umuligt at komme igennem på billetdistributøren Billetlugens hjemmeside for at få billetter til koncerten i Parken.
Der har også været problemer med at komme igennem tirsdag, da det gjaldt billetterne til Herning-koncerten. Men Flemming Schmidt nedtoner omfanget af bøvlet.
- Så vidt jeg ved, har der ikke været de helt store tekniske problemer, som vi tidligere har set, siger han til jp.dk.
Pink Floyd udgav albummet "The Wall" tilbage i 1979. Siden har det fået en prominent plads i musikhistorien og regnes af mange som et mesterværk.
Roger Waters var bassist i Pink Floyd og har skrevet størstedelen af gruppens sange. Han har tidligere gæstet Danmark, blandt andet på Roskilde Festival i 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker